Mange kvinder oplever at en graviditet er en belastning for kroppen og har derfor ekstra behov for behandling af de hårdt prøvede muskler og led.
Med min specialbriks til gravide, med hul til maven og brysterne, kan jeg tilbyde en ekstra god behandling til dig som gravid.
Briksen kan tilpasses afhængig af hvor stor maven er blevet. Selv de helt store maver med tvillinger kan være her.
Et stykke lærred under maven betyder at der ydes optimal støtte til maven og der opnås en korrekt liggende stilling for lænde- og rygmassagen.
Massage kan afhjælpe en lang række graviditetsgener. Blandt andet rygsmerter, træthed i nakke og skuldre, lægkramper,
fordøjelsesbesvær og væskeophobninger. Desuden kan massagen hjælpe mod angst, uro og søvnbesvær.
Massagen er tilpasset gravide og formålet er udover at løsne op på de ømme områder, at opnå en følelse af velvære og skabe en balance i kroppen, tankerne og følelserne frem mod fødslen.
I DR2's udsendelse viden om, anbefaler DR's tv-læge Peter Qvourtrup Geisling massage til gravide i stedet for hovedpinepiller som panodil, pinex og paracetamol, der kan skade drengefostre.
På Jordemoderforeningens hjemmeside kan du læse, hvorfor jordemoder, Mette Busk, anbefaler gravidmassage.